Vis alle sider

nb:7.2.5 Kompetanse – ulike veier og uttrykk (video)|se: 7.2.5 Gealbu – iešguđet geainnut ja ovdanbuktinvuogit (video)

[udir-importantinfo]
Intensjonen er å undersøke hvordan vi kan legge til rette for at elevene kan vise og uttrykke kompetanse på flere og varierte måter.
[udir-quote]

Fra Opplæringens verdigrunnlag

Elevene skal kunne vurdere ulike kilder til kunnskap og tenke kritisk om hvordan kunnskap utvikles."

Skolen skal respektere og dyrke fram forskjellige måter å utforske og skape på.

(Overordnet del, opplæringens verdigrunnlag) Links to an external site.

[udir-task]

I vurderingsforskriften er det lagt vekt på at elevene skal få mulighet til å vise kompetansen sin på flere og varierte måter . Overordnet del understreker at vi skal respektere og dyrke fram forskjellige måter å utforske og skape på, samt legge til rette for at elevene i skal kunne vurdere ulike kilder til kunnskap og tenke kritisk om hvordan kunnskap utvikles .

Oppgave

Hent fram læringsprosessen/tema dere brukte i 7.2.2-7.2.4 og juster/videreutvikle denne opp mot forventningene over.

  1. Se filmen og/eller lytt til en eller flere av podkasten e. Bruk gjerne punktene under som utgangspunkt:
    • Hva legger dere merke til om elevenes utvikling av kompetanse?
    • Hvordan legger disse lærerne til rette for at elevene utvikler kompetanse?
    • Hvilke eksempler nevner de på at kompetanse kan ha ulike uttrykk?
  2. Undersøk læringsprosessen dere har planlagt. Bruk punktene under til å reflektere over og videreutvikle opplegget :
    • Hvordan får elevene mulighet til å uttrykke kompetanse?
    • Må alle gjøre det samme?
    • Hvilke føringer gir verbene i kompetansemålene og teksten om vurdering i læreplanen for fag?
    • Hvilke føringer har dere planlagt for? Hvorfor?
    • Hvordan får elevene medvirke i planlegging og valg av innhold og arbeidsmåter/læringsaktiviteter?
  3. Juster evt. læringsprosessen slik at den ivaretar det å få mulighet til å uttrykke kompetanse på flere og ulike måter.
[udir-tabs]
Film: Stemmer fra praksis
Podkaster

Dialog og gode læringsprosesser *

I denne podkasten møter du tre lærere fra Rauma vgs.: Hilde Alnes, Hilde Mjelva og Ingeborg Sletta. I samtale med Kathinka Blichfeldt fra Senter for livslang læring ved Høgskolen in Innlandet reflekterer de rundt hvordan de legger til rette for elever som tar aktiv del i egen læringsprosess der vurderingen er en integrert del av læringsprosessen. Samtalen tar og opp hvilken retning og hjelp nye læreplaner gir i arbeidet, og hvordan lærerne følger med på og fanger elevenes kompetanse.

* Podkasten er også lagt inn som ressurs i delkapittel 7.3.5: Relevans

 

Relevans og motivasjon i matematikkfaget*

Podkasten inneholder eksempler fra matmatikkfaget, og prinsippene lærerne snakker om har overføringsverdi til andre fag.

  • Hvordan kan vi legge til rette for at elevene kan bygge kompetanse og uttrykke kompetanse på ulike måter?
  • Hvordan kan kjerneelementene og trinndelte kompetansemål være gode veivisere for å legge til rette for dybdelæring og god progresjon, helhet og sammenheng?

Du møter de samme tre lærere som i podkast 1. Dedeler sine betraktninger rundt disse og flere spørsmål, og vektlegger særlig betydningen av kjerneelementene i arbeidet med å få oversikt over den nye læreplanen og retningen i faget. Læreplanen i matematikk skiller seg ut fra de andre læreplanene ved at mål er satt etter hvert trinn.

* Podkasten er også lagt inn som ressurs i delkapittel 7.3.5: Relevans

Tips og flere ressurser

Tips til fremgangsmåte:

  • Bruk filmene og/eller lytt til podkasten enten som en forberedelse til team- eller fellesmøte eller se/lytt felles og stopp og reflekter sammen underveis.
  • Legg opp til en prosess med refleksjon indidviduelt - grupper - plenum. Vurder om alle punktene i oppgave 1 skal være med eller om noen er spesielt relevante for dere.
  • Diskuter en eller flere av problemstillingene med elever.

 

Flere ressurser

[udir-importantinfo]

Áigumuš lea guorahallat mo mii sáhttit láhčit dili nu, ahte oahppit sáhttet čájehit ja ovdanbuktit gealbbu iešguđet ja máŋggabealat láhkai.
[udir-quote]

Oahpahusa árvovuođus

"Oahppit galget sáhttit árvvoštallat iešguđet máhttogálduid ja kritihkalaččat jurddašit mo máhttu ovdánahttojuvvo."

Skuvla galgá áktet ja ovddidit iešguđet suokkardan- ja hutkanvugiid.

Bajitoasi, oahpahusa árvovuođđu)Liŋkkat olgguldas siidui Links to an external site.

[udir-task]

Árvvoštallanláhkaásahusas deattuhuvvo ahte oahppit galget beassat čájehit iežaset gealbbu iešguđet ja máŋggabealat láhkai . Bajitoassi deattuha ahte mii galgat áktet ja ovddidit iešguđet suokkardan- ja hutkanvugiid, ja láhčit dili nu, ahte oahppit galget beassat árvvoštallat iešguđet máhttogálduid ja kritihkalaččat jurddašit mo máhttu ovdánahttojuvvo .

Bargobihttá

Ohcet oahppanproseassa/fáttá maid dii geavaheiddet kapihttaliin 7.2.2–7.2.4 ja muddejehket/viidásit ovdánahttet dan bajábeale vuordámušaid hárrái.

  1. Gehččet filmma ja/dahje guldal ovtta dahje eanet podkásttaid. Geavahehket áinnas vuolábeale čuoggáid vuolggasadjin:
    • Maid dii fuomášeiddet ohppiid gealboovdáneami birra?
    • Mo dát oahpaheaddjit láhčet dili nu, ahte oahppit ovdánahttet gealbbu?
    • Main ovdamearkkain sii namuhit ahte gealbbus sáhttet leat iešguđet ovdanbuktinvuogit?
  2. Guorahallet oahppanproseassa maid lehpet plánen. Geavahehket vuolábeale čuoggáid reflekteret ja viidásit ovdánahttit láhčosa :
    • Mo oahppit besset čájehit iežaset gealbbu?
    • Fertejit go buohkat dahkat seamma?
    • Mo láidestit fágaid oahppoplánaid gealbomihttomeriid ja árvvoštallanteavstta vearbbat?
    • Maid láidestusaid dii lehpet plánen? Manne?
    • Mo oažžut ohppiid mielváikkuhit plánemii ja sisdoalu ja bargovugiid/oahppandoaimmaid válljemii?
  3. Muddejehket vej. oahppanproseassa nu, ahte dat áimmahuššá vejolašvuođa beassat ovdanbuktit gealbbu máŋgga ja iešguđet láhkai.
[udir-tabs]

Filbma: Oaivilat praksisis

Filbma: Oaivilat praksisis

Dialog og gode læringsprosesser *

Dán podkásttas gulat golbma oahpaheaddji Rauma joatkkaskuvllas: Hilde Alnes, Hilde Mjelva ja Ingeborg Sletta. Ságastallamis Kathinka Blichfeldtiin Innlandet allaskuvlla eallinagi oahppama guovddážis sii reflekterejit mo sii láhčet dili ohppiide geat aktiivvalaččat servet iežaset oahppanprosessii gos árvvoštallan lea integrerejuvvon oassi oahppanproseassas. Ságastallan váldá maiddái guđe guvlui ođđa oahppoplánat láidestit ja mo dat veahkehit barggus, ja mo oahpaheaddjit čuvvot mielde ja fuobmájit ohppiid gealbbu.

* Podkásta lea maiddái biddjon resursan 7.3.5. kapihttalis: Relevánsa

 

Relevánsa ja motivašuvdna matematihkkafágas*

Podkásttas leat ovdamearkkat matematihkkafágas, ja prinsihpain maid birra oahpaheaddjit hállet, lea sirdinárvu eará fágaide.

  • Mo mii sáhttit láhčit dili nu, ahte oahppit sáhttet hukset gealbbu ja ovdanbuktit gealbbu iešguđet láhkai?
  • Mo guovddášelemeanttat ja iešguđet cehkiid gealbomihttomearit sáhttet leat buorit láidesteaddjit láhčit dili čiekŋalisoahppamii ja buori progrešuvdnii, ollisvuhtii ja oktavuhtii?

Don gulat daid seamma golbma oahpaheaddji geat ledje 1. podkásttas. Sii muitalit iežaset árvvoštallamiid dáid ja máŋggaid gažaldagaid birra, ja deattuhit erenomážit guovddášelemeanttaid mearkkašumi go galgá oažžut bajilgova ođđa oahppoplánas ja fága huksehusas. Matematihka oahppoplána lea earálágan go eará oahppoplánat danne go mihttomearit leat biddjon juohke ceahkkái.

* Podkásta lea maiddái biddjon resursan 7.3.5. kapihttalis: Relevánsa

Rávvagat ja eanet resurssat

Rávvagat bargovuohkái:

  • Geavat filmmaid ja/dahje guldal podkásttas juogo ráhkkaneapmin team- dahje oktasaščoahkkimii dahje gehččet/guldalehket ovttas ja bisánehket ja reflekterejehket ovttas barggadettiin.
  • Láhččet prosessii gos reflekterebehtet individuálalaččat – joavkkuin – plenumis. Árvvoštallet galget go 1. bargobihtá buot čuoggát leat mielde vai leat go muhtumat mat leat erenoamáš áigeguovdilat didjiide.
  • Digaštallet ovtta dahje eanet čuolmma ohppiiguin.

 

Eanet resurssat