Vis alle sider

nb: 6.1.1 Formål med vurdering (video)|se: 6.1.1 Árvvoštallama ulbmil (video)

[udir-quote]

Fra opplæringsforskrifta

Formålet med vurdering i fag er å fremje læring og lærelyst og å gi informasjon om kompetanse undervegs og ved avslutninga av opplæringa i faga (utdrag fra ny § 9-1, tidligere § 3-3).

All vurdering som blir gjord før opplæringa er avslutta, er undervegsvurdering. Undervegsvurderinga i fag skal vere ein integrert del av opplæringa, og ho skal tene til å fremje læring, auke kompetansen i faga og gjere opplæringa betre tilpassa den enkelte. Undervegsvurderinga kan vere munnleg, skriftleg eller begge delar (utdrag fra ny § 9-11, tidligere § 3-10).

Sluttvurderinga skal gi informasjon om kompetansen til elevane, lærlingane, lærekandidatane og praksisbrevkandidatane ved avslutninga av opplæringa i fag. Vurderinga skal gjerast ut frå kompetansemåla i læreplanen i kvart enkelte faga, jf. § 9-1. (utdrag fra ny §9-15, tidligere § 3-14).

For skoler som følger privatskoleloven, gjelder kapittel 6 i privatskoleloven.

I dette første kapittelet skal dere reflektere over og drøfte hvordan dere forstår formålene med vurdering, og hvilke utslag forståelsen får i praksis. Et viktig tema er forholdet mellom vurderingsprosessene og elevenes læringsprosesser. Dere skal også arbeide med lærerens og elevenes roller i vurdering.

Det er bare én oppgave i kapittelet, 6.1.2, men den er delt inn i både individuelle faser, gruppefaser og plenumsfaser, så det vil nok ta noen uker å komme gjennom (dersom dere ikke har satt av en hel planleggingsdag). I 6.1.3 finner dere en del ressurser. Dere velger selv hvilke ressurser dere benytter og når i arbeidet dere benytter dem. Skoleledelsen har kanskje ytterligere informasjon og forventninger rundt dette.

[udir-link]

Tips

Her finner du relevant lovverk og rundskriv knyttet til formålet med vurdering:
[udir-quote]

Hárjehallannjuolggadusain

Árvvoštallama ulbmilin fágain lea ovddidit oahppama ja hálu oahppat ja addit dieđuid gelbbolašvuođas fága hárjehallama áigge ja loahpas (ođđa oassi § 9-1, ovddeš § 3-3).

Buot árvvoštallamat mat dahkkojuvvojit ovdal go skuvlejupmi lea čađahuvvon, leat gaskaboddosaš árvvoštallamat. Gaskaboddosaš árvvoštallan fágain ferte leat integrerejuvvon oassi oahpus, ja dat galgá doaibmat ovddidit oahppama, lasihit gelbbolašvuođa fágas ja dahkat oahpu buorebut heivehuvvon ovttaskas olbmui. Gaskaboddosaš árvvoštallan sáhttá leat njálmmálaš, čálalaš dahje goabbáge (oassi ođđa paragráfas 9-11, ovddeš paragráfas 3-10).

Loahppaárvvoštallamis galgá addit dieđuid ohppiid, fidnooahppiid, fidnokandidáhtaid ja praktihkalaš duođaštuskandidáhtaid gelbbolašvuođas fágas oahpu loahpas. Árvvoštallan ferte vuođđuduvvat gelbbolašvuođamihttomeriide mat leat oahppoplánas juohke ovttaskas fágas, gč. § 9-1. (oassi ođđa §9-15, ovddeš § 3-14).

Skuvllaide mat čuvvot priváhtaskuvlalága, gusto priváhtaskuvlalága 6. kapihtal.

Dán vuosttaš kapihttalis galgabehtet dii reflekteret ja ságaškuššat mo dii áddebehtet árvvoštallama ulbmila, ja mo dat áddejupmi váikkuha duohta praksisii. Dehálaš fáddá lea árvvoštallanproseassaid ja ohppiid oahppanproseassaid gorri. Dii galgabehtet maiddái bargat oahpaheaddji ja ohppiid rollaiguin árvvoštallamis.

Kapihttalis lea dušše okta bargobihttá, 6.1.2, muhto dat lea juhkkojuvvon sihke individuála muttuide, joavkomuttuide ja plenummuttuide, nu ahte ádjána moadde vahku bargat dainna (jus dii ehpet leat várren olles plánenbeaivvi dasa.) 6.1.3 kapihttalis leat muhtun resurssat. Dii válljebehtet ieža maid resurssaid geavahehpet ja goas barggadettiin geavahehpet daid. Skuvlajođiheaddjis dáidet leat eanet dieđut ja vuordámušat dán hárrái.

[udir-link]

Rávvagat

Dáppe leat relevánta lágat ja johtočállosat mat gusket árvvoštallama ulbmilii: