nb:Lederstøtte - før dere starter arbeidet med 1.1.5|se:Hovdengotti ráva – ovdalgo álggahehpet 1.1.5’ barggu

Forberede og gjennomføre gruppearbeidet

Nå er det tid for å planlegge fellesmøte hvor dere diskuterer filmen med Marte Blikstad-Balas.

Det er lagt opp til at lærerne ser filmen selv før fellesmøtet, men dere må gjerne starte fellesmøtet med at lærerne tar sine notater mens dere ser filmen sammen.

Det er viktig at fellesmøtet er godt planlagt. En utfordring er å disponere tiden dere har tilgjengelig, det er viktig for utviklingen av profesjonsfellesskapet at alle lærerne får deltatt aktivt i oppgaven. Rekkefremlegg som metode sikrer at alle må delta og bidra inn. Rekkefremlegg fører ofte til gode og balanserte samtaler i etterkant. Dersom dere har lite fellestid tilgjengelig, kan en løsning være at dere slår sammen flere møter slik at dere har god tid til arbeidet.

Oppgaven lærerne har fått

Se filmen og ta notater underveis om hvilke tanker du gjør deg rundt  det doble verdisynet. Hva mener du at skolens praksis må videreutvikle for å ivareta det doble hensynet til verdiene overordnet del beskriver?  Ta med notatene i fellesmøtet hvor du og kollegaene dine skal diskutere sammen. Verdiene i læreplanen er fagovergripende og gjelder alle fag, i fellesmøtet blir dere derfor satt i grupper på tvers av trinn og fag.

Gjennomføre gruppearbeidet

Fellesmøtet gjennomføres med metoden IGP, hvor det individuelle arbeidet er gjennomført i det lærerne har sett filmen og notert sine tanker.

En mulig fremgangsmåte for det videre arbeidet i grupper kan være at:

1. Lærerne utnevner en leder for gruppen som passer på at de jobber med oppgaven, holder tiden og at gruppen ikke sklir over i andre temaer (viddevakt).

2. Lærerne deler sine tanker fra det individuelle arbeidet hvor de så filmen i gruppen, gjerne med metoden rekkefremlegg (hver deltaker i gruppen får en gitt tid til å dele sine notater).

• Det ikke lov for de andre i gruppen å respondere eller bemerke det som blir sagt før alle har delt sine notater.
• Det er lov til å stille oppklarende spørsmål til den som deler, men da er det viktig at leder for gruppen holder regi på dette.
• Det er viktig at alle i gruppen lytter aktivt og noterer seg hva de ulike medlemmene av gruppen deler.

3. Når alle har delt sine synspunkter går gruppen videre med en felles, reflekterende samtale.

Den reflekterende samtalen i gruppen skal lande i et konkret forslag på oppgaven ovenfor som leveres inn på den måten dere som leder fellesmøtet foretrekker, digitalt, verbalt  eller skriftlig.

Hvorfor er reflekterende samtaler viktig?

Den reflekterende samtalen har som formål at profesjonsfelleskapet ved skolen skal øke forståelse og bevissthet om sammenhengen mellom overordnet del og egen praksis.

Vi anbefaler at dere i etterkant av fellesmøtet legger en plan for hvordan læreren skal ta med seg innsikten fra gruppeoppgaven i sitt videre arbeid, og se arbeidet i fellesmøtet i sammenheng med de andre temaene som kommer i de øvrige hovedmodulene i denne kompetansepakken.

Ráhkkanahttit ja čađahit joavkobargodoaimmaid

Dál heive ráhkkanahttit oktasaščoahkkima gos dii digaštallabehtet filmma Marte Blikstad-Balasiin.

Lea nu smihttejuvvon ahte oahpaheaddjit gehččet filmma ovttas ovdal oktasaščoahkkima, muhto dieđusge sáhttet oahpaheaddjit álggahit oktasaščoahkkima filmma čájehemiin ja noteremiin.

Lea deaŧalaš bures ráhkkanahttit oktasaščoahkkima. Hástalussan lea bures geavahit áiggi mii lea várrejuvvon, go ámmátsearvevuođa ovdánahttimii lea deaŧalaš ahte buot oahpaheaddjit besset árjjalaččat oassádallat bargodoaimmain.
Vuorroovdanbuktin oahpahanvuohkin váfista ahte buohkat fertejit oassádallat ja váikkuhit. Vuorroovdánbuktit dagaha dávjá buriid ja dássedis oaivvádallamiid filmma geahčadeami maŋŋá. Jos dis lea unnán várrejuvvon oktasašgáigi, de lea čoavddus ahte dii ovttastehpet máŋga čoahkkima vai lea guhkit barggildanáigi.

Bargodoaimmat maid oahpaheaddjit leat ožžon

Geahča filmma ja notere dađistaga makkár jurdagat dus leat duppal árvooainnu ektui. Mo jáhkát don skuvlla bargovuogi fertet viidásutoavdánahttit go galgá vuhtiiváldit duppal árvooainnu maid váldooassi deattuha? Váldde notáhtaid mielde oktasaščoahkkimii gos don ja du bargoustitbat galgabehtet ovttas digaštallat.

Oahppoplána árvvut leat doaresfágalaččat ja gusket buot fágaide, ja danin galgabehtet oktasaščoahkkimis leat doaresklássalaš ja -fágalaš joavkobargodoaimmain.

Bargodoaimmaid čađaheapmi

Oktasaščoahkkima vuođđun lea IGP oahpahanvuohki, gos individuála bargu lea čađahuvvon go oahpaheaddjit leat geahččan filmma ja noteren iežaset jurdagiid.

Vejolaš bargovuohki joavkobargguid viidásutdoaimmaide sáhttá leat:

1. Oahppaheaddjit nammadit joavkojođiheaddji gii bearráigeahččá ahte buohkat barget bargodoaimmaiguin, doahttalit áigemeari ja ahte joavku ii láhppo eará fáttáid digaštallat (duottarbearráigeahčči).

2. Oahpaheaddjit juogadit jurdagiid iežaset individuála barggus go geahčče filmma olles joavkkus, vaikkoba vuorroovdanbuktin oahpahanvugiin (juohke joavkooasseváldi oažžu várrejuvvon áiggi iežas notáhtaid čielggadit).
• Ii leat lohpi earáide joavkkus jienádit dahje cealkit maidege čilgejupmái ovdalgo buohkat leat juogadan iežaset notáhtaid.
• Ii leat lohpi gažadit su gii lea muitaleamen, ja nu leage deaŧalaš ahte joavkojođiheaddji goziha dán mearrádusa.
• Lea deaŧalaš ahte buohkat joavkkus guldalit dárkilit ja noterejit maid dat eará joavkooasseváldit muitalit.

3. Go buohkat leat geargan čilgemis iežaset oaiviliid, de joatká joavku oktasaš dárkodusa ságastallamiin.
Dát dárkodusa ságastallan galgá loahpahuvvot konkrehtalaš evttohassan bargodoaimmaid vuođul. Bajábeale bargodoaimmaid geigejehket dan hámis maid oktasaščoahkkima jođiheaddji atná buoremussan, jogo digitálalaččat, njálmmálaččat dahje čálalaččat.

Manin dárkodusságastallamat leat deaŧalaččat?

Dárkodusa ságastallama ulbmil lea ahte skuvlla ámmátsearvevuohta galgá buoridit áddejumi ja dihtomielalašvuođa ovttastusa váldooasi ja iežat bargovuogi gaskkal.

Mii neavvut ahte dii oktasaščoahkkima maŋŋá ráhkadehket plána dása ahte mo oahpaheaddji galga ávkkástallat joavkobargodoaimma viidásut iežas bargojoatkagis, ja ahte oaidná oktasaščoahkkima barggu earáid fáttáid olis, namalassii daid fáttáid mat muđuid dán gealbobuktosa čuovvovaš váldomodulain leat.